Sommersalmen

1. Det dufter lysegrønt af græs

i grøft og mark og enge.

Og vinden kysser klit og næs

og reder urtesenge. 

Guds sol går ind

i krop og sind,

forkynder, at nu kommer 

en varm og lys skærsommer.

 

2. Hør fugletungers tusindfryd 

fra morgen og til aften! 

De kappes om at give lyd, 

der priser skaberkraften. 

Hvert kim og kryb

i jordens dyb

en livsfryd i sig mærker  

så høj som himlens lærker.

 

3. Se, blomsterflorets farvepragt,

gør alle ord forlegne,

Kong Salomon i kroningsdragt,

misundeligt må blegne!

Alt smukt, vi véd,

al  kærlighed,

den mindste fugl og lilje,

er, Gud, din skabervilje.

 

4. Ja, du gør alting nyt på jord,

en sommer rig på nåde,

Men klarest lyser dog dit Ord

af kærlighedens gåde.

Alt kød må dø,

hver blomst bliver hø,

Når vissentørt står floret,

da blomstrer evigt Ordet.

 

5. Ja, Jesus Kristus er det Ord,

der skaber liv af døde,

så ny blir himmel, ny bliver jord,

en verden grøn af grøde.

Kom, Jesus, snart,

og gør det klart:

den morgenstund, du kommer,

da gryr en evig sommer.

 

Johannes Johansen

.

 

 


 

 

 

 


 



 



      
   



 


         

        

.